4. apr. 2017
Af Majken Munk

Superstjerne mødte X-Factor-finalisterne

Mia, Chili, Morten Nørgaard, Ed Sheeran
Mia, Chili, Morten Nørgaard, Ed Sheeran
Foto: Christian Overbeck
Til ”X Factor”-finalen mødte de tre finalister verdensstjernen Ed Sheeran. Og Sofie Linde afslører, at noget gik helt galt, da hun skulle interviewe ham på scenen.

- Jeg smelter! Alle sagde, at han er så sød, og det var han også, fortæller Sofie Linde, da BILLED-BLADET møder hende efter det store finalebrag i "X Factor".

Det er naturligvis den verdenskendte musiker Ed Sheeran, hun taler om. Han var på besøg i ”X Factor”-studiet for at spille to af sine hits fra sin seneste plade. Og i den forbindelse skulle Sofie Linde stille ham et par spørgsmål på scenen, og det var en nervepirrende oplevelse for Sofie Linde.

Sofie Linde trådte stjernen over foden

- Jeg tænkte ’nu skal du bare gå ind og spørge ham’, og jeg er stolt af, at jeg gennemførte det. Vi krammede, men jeg trådte ham også over foden, fortæller ”X Factor”-værten.

Heldigvis var det ikke til at se på skærmen, og professionel som Sofie Linde er, så flyttede hun foden roligt fra hans, imens hun interviewede ham.

Sofie Linde, Ed Sheeran
Sofie Linde og Ed Sheeran
Foto: Birger Storm

Finalisternes møde med Ed Sheeran

Det var ikke kun ”X Factor”-værten, der fik lov til at møde Ed Sheeran. Det gjorde de tre finalister også i deres ellers stressede finale-program.

Det blev heller ikke til mere end et par minutter for Mia, Chili og Morten, men superstjernen Ed Sheeran havde tid til at få taget et billede med dem.

Ed Sheeran var i Danmark, fordi han dagen efter skulle spille for fuldt hus i Boxen i Herning i forbindelse med sin verdensturné.

Ed Sheeran
Ed Sheeran
Foto: Birger Storm

Læs mere om: