20. mar. 2014
Af Helle Skram de Fries

Travle Basim skal køre ambulance

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-47914.jpg
Foto: Martin Høien
Vinderen af Dansk Melodi Grand Prix har en helt booket kalender, men tager sig alligevel tid til at hjælpe dyr i nød.

Der er stort set ingen ledige timer i kalenderen hos Basim.

Efter sin sejr i Dansk Melodi Grandprix skal han nemlig 10. maj på scenen i det internationale Melodi Grand Prix, Eurovision Song Contest 2014.

Alligevel var Basim ikke et sekund i tvivl, da Dyreværnet i Rødovre bad om hans assistance.

26. marts skal han derfor levere den dyreambulance, som Maxi Zoo og Andersen & Martini donerer til Dyreværnet i Rødovre.

Fra sin tid i "X Factor" kender Basim Signe Sehested Lund, der dengang var presseagent for Remee.

I dag er hun direktør for Dyreværnet.

- Jeg kender Signe og ved, at Dyreværnet gør en kæmpe indsats, så dem vil jeg rigtig gerne støtte, lyder det fra Basim.

Længe på ønskelisten

Dyreværnet formidler hver år nye hjem til et stort antal hunde, katte og smådyr som marsvin, fugle m.v.

Dyrehandlerkæden Maxi Zoo og deres kunder har samlet 200.000 kroner sammen, og bilhandler Andersen & Martini har spædet til med de 100.000 kroner, der manglede, før der var råd til dyreambulancen.

Den skal blandt andet bruges, når Dyreværnet fjerner dyr i forbindelse med dyreværnssager, så I Rødovre har en dyreamulancen længe været på ønskelisten.

- Jeg har aldrig prøvet at køre sådan en før, så det glæder jeg mig meget til, siger Basim, der primært er glad for at kunne støtte den gode sag.

Læs mere om: