6. apr. 2015
Af Karina Didriksen

Trine Dyrholm: Håber på tilbud fra udlandet

Trine Dyrholm.
Trine Dyrholm.
Foto: Jacob Ljørring
”Arvingerne”-stjernen Trine Dyrholm er klar på at tage arbejde i udlandet, hvis hun får muligheden.

TV-serien ”Forbrydelsen” førte til Sofie Gråbøls og Lars Mikkelsens internationale gennembrud, og det samme gjaldt for ”Borgen”-skuespillerne Sidse Babett Knudsen og Birgitte Hjort Sørensen.

Nu håber Trine Dyrholm, at hendes rolle som Gro i ”Arvingerne” vil få samme virkning.

- Hvis der kommer noget min vej, som er spændende, er jeg klar. Jeg har en agent i både England og Tyskland, hvor jeg tidligere har lavet nogle ting. Første sæson af ”Arvingerne” har lige kørt i England, og de har været ret glade for den. Så nu må vi se, hvad der sker, siger Trine Dyrholm til tv2.dk.

Trine Dyrholm i tysk film

Selv om hun i Danmark er en prisvindende skuespiller, så lader tilbuddene fra udlandet vente på sig.

Sidste år medvirkede Dyrholm dog i den tyske film ”Who Am I – Kein System ist sicher”, hvor hun havde en større rolle.

Den 7. maj er Trine Dyrholm aktuel i den danske film ”Lang historie kort”, hvor hun har et forhold med en anden kvinde, der spilles af Danica Curcic.

LÆS MERE: Trine Dyrholm: Har lært noget af Gro

Læs mere om: