30. nov. 2023
Af Luise Marie Bekker

Vidste du det? Der findes en efterfølger til Love Actually, og her kan du se den

Love Actually.
Love Actually.
Foto: Universal/DR
Mange af skuespillerne fra "Love Actually" vendte tilbage i en opfølgning om de elskede karakterer.

Det er en tradition for mange at se "Love Actually" ved juletid, og når filmen er slut, er der nok nogen der sidder og har lyst til at finde ud af, hvad der videre skete med de elskelige karakterer.

I mange år afviste- alle de medvirkende, at der nogensinde kommer en "Love Actually 2".

Men man skal aldrig sige aldrig – for når det gælder velgørenhed, kan mange umulige ting alligevel blive mulige.

Der er aldrig blevet lavet en decideret ”Love Actually 2”, men i 2017 blev en opfølgning på nogle af karaktererne i den 15 minutter lange kortfilm ”Red Nose Day Actually” lavet i forbindelse med velgørenhedsarrangementet Red Nose Day, der samler penge ind til fordel for fattige børn.

Sådan gik det dem

Her så man, hvad der var sket med nogle af karaktererne i de mellemliggende år: Mark afslører med sine kæmpe cue cards over for Juliet, at han blev gift med supermodel Kate Moss.

Lille Sam er blevet voksen og afslører for sin far, at han endelig har fundet sammen med Joanna, hende han var forelsket i som barn.

David er blevet premierminister igen og giver endnu en gang en lille dans i sin officielle residens – og falder ned af trappen!

Love Actually.
Love Actually.
Foto: Universal/DR

Jamie og hans hustru, portugisiske Aurélia henter deres tre børn fra skole, og det viser sig, at Aurélia venter barn nummer fire!

Love Actually.
Love Actually.
Foto: Universal/DR

Billy Mack har udgivet et cover af ZZ Top-sangen "Gimme All Your Lovin'", hvor lovin’ er blevet skiftet ud med money.

Love Actually.
Love Actually.
Foto: Universal/DR

Og salgsassistent Rufus (Rowan Atkinson) gør et stort nummer ud af at pakke røde klovnenæser ind.

Emma Thompsons karakter ikke med

Der er en god grund til, at Emma Thompsons karakter ikke blev skrevet ind.

Alan Rickman, der spillede hendes mand, døde blot et år forinden, og både Thompson og instruktør Richard Curtis fandt det for trist.

Har du stadig ikke set kortfilmen, eller har du lyst til at gense den, skal du blot trykke her.

"Love Actually" bliver vist på DR1 22. december.

Læs mere om: