8. jan. 2016
Af af Maria Rode Olsen

X factor 2016 starter i aften

X factor 2016
Thomas Blachman, Sofie Linde, Mette Lindberg og Remee.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
I aften går det endelig løs igen, når DR1 sender første afsnit af årets "X factor" klokken 20.

Det er næsten et helt år siden, at Emilie-Esther og de andre sangere bandt danskerne til skærmen hver fredag kl. 20.

Nu er DR1 klar til at gentage succesen for 9. gang, når årets sæson af "X factor" får premiere i aften, fredag, klokken 20.

Nye piger i X Factor

Men selv om det er programmets 9. sæson, er der en masse nye ting, man kan glæde sig over.

https://imgix.billedbladet.dk/downtonabbeyrejse4.png

Mellem de to erfarne herrer, Remee og Thomas Blachman, sidder i år et nyt ansigt - 32-årige Mette Lindberg, der er forsanger i bandet "The Asteroids Galaxy Tour".

Sammen med programmets nye vært Sofie Linde skal hun holde styr på sine meddommere, der er kendt for at kunne være nogle hårde bananer.

Remee: X Factor er et dragende TV-format

Ifølge Remee kan "X factor" ikke blive kedeligt.

- Der er et eller andet med det her format, der gør man ikke kan lade vær med at kigge på det. Det er dragende, og det bliver det også i år, forsikrer "X factor"-dommeren.

"X factor 2016" bliver vist på DR1 kl. 20.

LÆS MERE: Emilie Esther var topscorer hele vejen

Læs mere om: