29. dec. 2023
Af Karina Didriksen

Efter hemmeligt bryllup: Tine Gøtzsche afslører endnu en privat nyhed

Tine Gøtzsche.
Tine Gøtzsche.
Foto: Martin Høien
Den nygifte tv-vært Tine Gøtzsche kan se tilbage på flere store, personlige øjeblikke i 2023.

Det har været et begivenhedsrigt år for 56-årige Tine Gøtzsche.

I december afslørede tv-værten, at hun var blevet hemmeligt gift med sin store kærlighed, Mads Nygaard, i Skotland.

Men hun har også andre store, personlige øjeblikke at kigge tilbage på i 2023.

- Min søn, Jakob, er flyttet hjemmefra i år, så der sker store forandringer, og det er et nyt liv for os begge, fortalte Tine Gøtzsche til ”De største øjeblikke” og afslørede endnu en nyhed:

- Jeg er lige flyttet til Frederiksberg i en mindre lejlighed, fordi min søn er flyttet hjemmefra. Så jeg har downsizet til to værelser.

Hun og ægtemanden har det fint med et langdistanceforhold.

- Mads bor stadig i Jylland, så vi bor både hos ham og mig, forklarede Tine Gøtzsche og tilføjede:

- Vi bor dog meget mindre i København nu, men jeg tror altid, at jeg vil have en base tæt på min søn.

Læs mere om: