2. maj. 2017
Af Karina Didriksen

Gidseltagningen-stjerner i svensk serie

Johannes Lassen og Sara Hjort Ditlevsen.
Johannes Lassen og Sara Hjort Ditlevsen.
Foto: Birger Storm
Sara Hjort Ditlevsen og Johannes Lassen fra Kanal 5-serien ”Gidseltagningen” er blandt en række danske stjerner i en ny, svensk serie.

Skuespillerne Sara Hjort Ditlevsen og Johannes Lassen kan i øjeblikket opleves i Kanal 5-serien ”Gidseltagningen”, og de to arbejder nu sammen igen.

Kollegerne er nemlig i gang med at optage en serie i Sverige.

- Jeg skal til Stockholm de næste par måneder og lave en svensk serie, der hedder ”Advokaten”. Det er en ny dramaserie, som Johannes Lassen, Thomas Bo Larsen og Nicolaj Kopernikus også er med i, fortalte Sara Hjort Ditlevsen til premieren på filmen ”Du forsvinder”.

Kommer til Danmark

- Det er et halvt dansk og halvt svensk cast, og serien kommer også til at blive sendt i Danmark, fordi der er så mange danskere med, sagde Sara Hjort Ditlevsen.

Den kommende, svenske serie ”Advokaten” bliver produceret til streamingtjenesten Viaplay, og får ifølge viaplay.no premiere til efteråret i hele Norden. Der kommer 10 afsnit.

Læs mere om: