14. mar. 2014
Af Hanne Rask

Jesper Theilgaard skal undervise verdens ledere

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-96127.jpg
Foto: Krestine Havemann/BILLED-BLADET
DRs vejrvært har fået æren af at skulle fortælle verdens ledere om klimaets tilstand.

Når der den 23. september i år inviteres til FN-topmøde om klimaets tilstand, er DRs vejr-mand, Jesper Theilgaard, inviteret til at bidrage med sin viden om vind og vejr, så at sige. Den danske meteorolog skal nemlig sammen med ni andre TV-meteorologer fra hele verden fremlægge klimaets tilstand i vores verdensdel, som prognoserne siger, det vil blive i 2050.

- Jeg er meget beæret over at være blevet spurgt. Det er et enormt skulderklap også til DR, at vi får lov til at være dem, der fortæller verdens ledere om klimaets tilstand i Danmark og Nordeuropa, siger Jesper Theilgaard, der har arbejdet for DR siden 1990. Han har allerede i en årrække beskæftiget sig med den globale opvarmning og dens betydning og har også beskrevet den i flere bøger og foredrag.

Nu skal han lave et oplæg på 2-3 minutter foran statsministre og præsidenter fra hele verden. Målet for alle de klimamøder, der bliver holdt i år, skal være en aftale i 2015 om, hvordan verdenssamfundet kommer den globale opvarmning og C02-udledningen til livs.

Læs mere om: