29. aug. 2016
Af Liz Rørsig

David Owe har debut som TV-vært i nyt dating-program

David Owe
David Owe
Foto: Hanne Juul
Skuespilleren David Owe er vært i dating-programmet ”En kæreste til mor”, der i aften har premiere på Kanal 4.

Mandag den 29. august kl. 21 har Kanal 4 premiere på dating-programmet ”En kæreste til mor” med David Owe som vært. Her bliver børnene spurgt til råds i håbet om at finde en kæreste til mor. I hvert program vil børnene interviewe fem potentielle kærester - og kun én får lov til at bo sammen med familien i tre dage. I løbet af den periode skal mor finde ud af, om manden har potentiale til at blive hendes kæreste.

Derfor sagde jeg ja

David sagde ja til at blive vært i de i alt otte programmet, fordi det tiltalte ham, at ingen bliver udstillet, og fordi det ikke handler om at præstere noget.

- Programmet vender tingene på hovedet, fordi børnene vælger. De går op i andre ting end voksne, for eksempel om man er god til at spille Playstation eller godt kan lide dyr. Det er underholdende og et ”feel good”-program - lige som ”Vild med dans”, siger David, der medvirkede i danseprogrammet på TV 2 i 2005 og vandt med Vickie Jo Ringgaard.

Jeg er ret spændt

Den 38-årige skuespiller ser frem til at følge med i ”En kæreste til mor”

- Ja, jeg er ret spændt, for jeg har ikke selv set hele programmet færdigklippet.

Læs hele interviewet med David Owe i BILLED-BLADET torsdag den 1. september 2016.

Læs mere om: