3. jun. 2014
Af Karina Didriksen

De unge mødre-Nanna er blevet alenemor igen

Nanna Dan Eliasen fra "De Unge Mødre".
Nanna Dan Eliasen fra "De Unge Mødre".
Foto: SBS Media
Den unge mor Nanna Dan Eliasen og hendes kæreste Janus Dahl fra Kanal 4-programmet er gået fra hinanden.

Sidste sommer offentliggjorde Nanna Dan Eliasen fra Kanal 4’s ”De unge mødre”, at hun havde fundet kærligheden sammen med Janus Dahl. Men nu er parret gået fra hinanden.

Den unge mor har datteren Malucca fra et tidligere forhold, og hun har annonceret det nye brud på sin Facebook-profil.

- Tusind tak for alle jeres krammere og kærlige tanker til mig og nulle, angående, at vi ikke er sammen med Janus mere. Det er hammer sødt af jer og går lige ind, men vi er helt okay. Vi var ret enige i, hvad der skulle ske, og er ikke skilt som uvenner, skriver Nanna Dan Eliasen ifølge SE og HØR og tilføjer:

- Jeg har intet dårligt at sige om ham eller vores tid sammen. Han har virkelig beriget os og været en enorm støtte og hjulpet os igennem de meget svære tider. Er ham evigt taknemmelig!! Nu skal vi bare blive lykkelige hver for sig.

Hun blev mor som 21-årig, og Janus Dahl er selv far til tre. Mens parret var sammen, var de så forelskede, at de hver især valgte at få lavet en kærlighedstatovering på kroppen.

Læs mere om: