29. mar. 2011
Af af Jan Bergman

Line Hansen: Ny stjerne i De unge mødre er mor og fotomodel

Line Hansen
Line Hansen og kæresten Nicki sammen med sønnen Lucas.
Foto: Gregers Kirdorf / Ude og Hjemme
21-årige Line Hansen arbejder i fritiden som model - nu er hun med i De unge mødre.

I aften kan seerne møde den unge mor, der er ny i den populære reality-serie De unge mødre på Kanal 4. Og Line Hansen håber, at hun fremstår som en ung, men fornuftig mor, der har styr på sit liv.

Lille Lucas er et ønskebarn. Det slår 21-årige Line Hansen fra Grenaa hurtigt fast. For selv om hun kun var 18 år, og veninderne havde travlt med byture og forskellige kærester, var Line ikke et sekund i tvivl, da hun stod med en positiv graviditetstest.

- Selvfølgelig skulle vi have barnet. Vi havde jo ønsket det på grund af vores kærlighed til hinanden, siger Line til Ude og Hjemme.

Hun har været kæreste med Nicki i tre år, og som hun selv siger det, er de en lille kernefamilie, hvor sønnen kommer i første række.

Parret er netop begyndt på grundforløbet som social- og sundhedsassistent - endda i samme klasse.

I fritiden arbejder den unge mor som model - mest i undertøj og bikini - og hun ønsker, at hun kan bevise i De unge mødre, at hun har styr på både moderrollen og karrieren, skriver Ude og Hjemme

Læs mere om: