12. sep. 2014
Af af Luise Marie Bekker

Sandra fra Popstars: Overfaldet gjorde mig stærkere

Sandra Monique fra "Popstars".
Sandra Monique fra "Popstars".
Foto: Krestine Havemann
18-årige Sandra Monique, der kæmper for at udleve drømmen som sangstjerne i Kanal 5’s ”Popstars”, er vant til at være på scenen. Hun blev nemlig nummer to i børnenes Melodi Grand Prix ”MGP” i 2008.

Når fremmede hilser på Sandra Monique, når hun går på gaden, er det ikke nødvendigvis fordi, de har set hende i ”Popstars”, der kører på Kanal 5 for tiden, og hvor hun kæmper om at få en pladekontrakt.

Der er en stor chance for, at de genkender hende, fordi de så hende blive nummer to i børnenes Melodi Grand Prix i 2008, hvor hun sang den ørehængende sang ”Hola Chica”.

– Det er ret skægt, at folk stadig genkender mig fra dengang. Men jeg var også hele Danmark rundt på festivaler og i storcentre, og jeg udgav min egen plade efterfølgende. Nogle gange gik det godt, og andre gange kørte det ikke. Det var lidt en rutsjebanetur, fortæller den nu 18-årige kvinde til BILLED-BLADET.

Da den 12-årige pige med de store, brune øjne vandt konkurrencen for børn, gik der ikke lang tid, før hun var offer for misundelsesvold.

Nogle jævnaldrende overfaldt hende i fritidsklubben, og aarhusianske Sandra fik trykket et par ribben, ligesom hun havde blå mærker over det meste af kroppen og blodsprængninger i øjnene efter kvælertag. Overfaldet blev filmet på en mobiltelefon og delt.

Tilgav overfaldsmænd

Det var en rystende oplevelse for pigen – men i dag er Sandra videre i livet.

– De har sagt undskyld til mig, og jeg har tilgivet dem. I dag vil jeg sige, at det har gjort mig stærkere, og jeg går ikke og frygter, at det sker igen.

Sandra lod sig da heller ikke skræmme. Hun fortsatte med musikken, selv om hun dog på et tidspunkt stoppede, fordi hun blev for gammel til sit MGP-image.

– Nu er jeg blevet 18 år, og jeg er blevet voksen i mellemtiden. Nu skal folk ikke længere huske mig som ”MGP-Sandra”, men hende med de mørke øjne og det afblegede hår fra ”Popstars”. Og hvis jeg vinder, bliver jeg ikke en af de der, der bliver hurtigt glemt. Jeg vil arbejde hårdt for at udgive flere plader og blive husket, siger hun.

Sandra Monique (til venstre) og dansere til MGP i 2008.
Sandra Monique (til venstre) og dansere til MGP i 2008.
Arkivfoto: AOP
"Popstars"-finalisterne 2014.
"Popstars"-finalisterne 2014.
Foto: Krestine Havemann

Læs mere om: