5. mar. 2015
Af Juliane Olsen

Laura Drasbæk: Sådan var mit første kys

Laura Drasbæk
Laura Drasbæk
Foto: Jacob Ljørring
Skuespilleren Laura Drasbæk mindes ikke sit første kys som specielt rart, men at sekunderne op til var det mest magiske.

Den 40-årige skuespiller Laura Drasbæk kysser nu om stunder helst sin kæreste filminstruktøren Lasse Spang Olsen, men sit første kys husker hun tydeligt.

Det skete i 7. klasse på en skolekoloni på Bornholm sammen med Jacob, som hun havde været vild med det meste af sin skoletid.

- Det lå ligesom i luften, at vi var nået dertil, hvor man ikke bare gav lammere, hvis man kunne lide hinanden. Vi gik en tur en dag, og så pludselig kyssede vi, siger Laura Drasbæk i et interview med Alt for damerne.

Laura Drasbæk tog ikke initiativ

Skuespilleren kan dog ikke huske, hvem der tog initiativet, men hun mener nok, at det var ham, og så blev der ellers kysset igennem.

Laura Drasbæk fastslår dog, at hun ikke husker selve kysset som specielt rart, men at øjeblikket op til var det mest magiske ved situationen.

LÆS MERE: Laura Drasbæks børn laver stunts.

Læs mere om: