2. nov. 2017
Af Lene Skriver Bak

Lisbeth Østergaard gravid igen

Lisbeth Østergaard og Ralf Christensen.
Lisbeth Østergaard og Ralf Christensen.
Foto: Lars H. Laursen
TV-værten Lisbeth Østergaard og hendes mand, Ralf, venter barn nummer to.

Lisbeth Østergaard og Ralf Christensen er lykkelige i disse dage.

Parret venter nemlig en lille ny.

Dermed bliver deres søn, Viggo, der kom til verden 13. marts 2015, storebror.

Parret havde ellers luftet tanken om, at et barn måske var lykken for dem, men som Lisbeth Østergaard skriver på sin instagram-profil har man "et standpunkt... til man ser to streger på testen."

Sammen med den sætning - og et par flere - deler Lisbeth Østergaard et sødt billede af sig selv, Ralf og Viggo på sin Instagram-profil. BILLED-BLADET har fået tilladelse til at bringe billedet:

Til billedet har Lisbeth blandt andet skrevet, at hun føler sig som verdens heldigste kvinde.

Viet efter tatoverings-frieri

Lisbeth og Ralf blev gift 13. august 2016 i Skovshoved kirke ved et romantisk bryllup, der samtidig var meget i parrets ånd.

For eksempel var det Stormtroopers fra det populære Star Wars-univers, som parret elsker, der stod espalier, da parret kom ud af kirken.

Lisbeth Østergaard bar den smukkeste brudekjole fra Lasse Spangenberg og havde en helt speciel brudebuket fra Estilo, lavet af hendes yndlingsblomster, roser og "brændende kærlighed", kaldet Queen.

Og ganske som brudebuket og espalieret var noget særligt, skilte frieriet sig også ud.

Ralf Christensen havde nemlig fået en tatovering med ordene "Marry me Lizzy" (Gift dig med mig, Lizzy, red.), som han viste til sin udkårne, der straks sagde ja.

Læs mere om: