24. jul. 2023
Af Louise Rømer

Liv Martine i stort dilemma

Liv Martine Hansen 
Liv Martine Hansen
Foto: Søren Jul Lamberth
"Den store bagedyst"-vinder Liv Martine Hansen overvejer at stoppe med at dele sine børn på Instagram.

Når den tidligere vinder af "Den store Bagedyst" deler fotos på Instagram, kan 144.000 mennesker potentielt følge med.

Så mange følgere har Liv Martine nemlig - og det er netop i forbindelse med jobbet som influencer, dilemmaet er opstået.

Liv deler ofte sine børn på Instagram, men det overvejer hun at stoppe med.

- Ingen af os ved, hvad der sker ved at eksponere børn på den måde. Ødelægger det noget for dem, når de bliver ældre? Risikerer de at blive mobbet, når de starter i skole?

Kommer de til at synes, det er pinligt, at der ligger en masse billeder af dem på deres mors profil?, lyder det fra hende i et interview med Berlingske.

Liv Martine er mor til Frode og Luis, og de optræder ofte i hendes feed på det sociale medie. Dog altid på sådan en måde, at man ikke kan se deres ansigt.

- På den ene side har jeg lyst til at dele hele min kamerarulle og vise til hele verden, hvor fantastiske de er. Men samtidig er der en stemme inden i mig, som fortæller mig, at det ville være meget dumt at gøre, lyder det fra hende.

Læs mere om: