22. sep. 2014
Af John Lautrup

Mads Steffensen får et chili-chok

Mads Steffensen
Mads Steffensen
Foto: AOP
Mads Steffensen er den seneste i rækken af lidende gæster i Chili Klaus' kultprogram på Youtube

Mads Steffensen prøver tappert at bevare masken, mens han tygger sig gennem en rød chili hos Chili Klaus i dennes kultprogram på Youtube.

Det lykkes ikke. DR-værten lider tydeligvis de største kvaler, da han er færdig med at gnaske sig gennem den stærke frugt, der også slår benene væk under den ellers hårdføre Chili Klaus, alias Claus Pilgaard. Den aarhusianske musiker og entertainer, gift med Jette Torp, begyndte i august sidste år at lægge sine chilismagninger med kendte mennesker ud på Youtube, og de er blevet et megahit.

Allerstørste respons fik videoen med Bubber, som i endeløse minutter optrådte som selve sindbilledet på lidelse, efter at han havde spist en Carolina Reaper, verdens stærkeste chili.

Den røde chili, som Mads Steffensen fik den tvivlsomme fornøjelse af at smage, har endnu ikke noget navn. Men han og Chili Klaus blev enige om, at Bloody Mary ville være en passende betegnelse.

Læs mere om: