26. mar. 2015
Af Lene Skriver Bak

Mads Vad inviterer Citybois til afdansningsbal

Mads Vad
Mads Vad
Jeppe Michael Jensen
Citybois kan noget helt særligt, mener Mads Vad, og derfor har han hyret dem til at underholde til det kæmpe afdansningsbal, hans danseskoler afholder i maj.

Når Mads Vads danseskoler i Østjylland skal markere afslutningen på sæsonen, sker det med et kæmpe afdansningsbal.

I år samler Mads Vad eleverne fra Aarhus, Harlev og Randers i Aarhus Arena, og han forventer at kunne samle omkring 3.000 mennesker.

- Vi holder afdansningsbal d. 30. maj for vores danseskoler. Om dagen er det børnene, og om aftenen kommer de voksne elever til gallafest. Og så har vi tradition for, at der kommer nogen og synger for os, siger Mads Vad til BILLED-BLADET.

Citybois har en pointe

Til årets afdansningsbal har Mads Vad inviteret ingen ringere end "X Factor"-yndlingene Citybois.

Thor og Anthon kommer og synger for alle eleverne.

- Citybois har gjort noget, som er så fedt. De har smidt Janteloven på hylden, og det vil jeg gerne lære børnene på danseskolen: Man må gerne synes, at man er sej, siger Mads Vad.

Danseskolen glæder sig

På billeddelingssiden Instagram har Mads Vad annonceret, at Citybois kommer ved at dele et billede af drengene.

- Hele danseskolen glæder sig - og bare så I ved det, er jeg også mega-fan!, skriver han til billedet.

LÆS MERE: Se Silas' datter smiler til farmand, der skal danse med Mads Vad.

Læs mere om: