28. jun. 2015
Af af John Lautrup

Maibritt Saerens: Hippieagtig sommerferie med lidt kitesurfing

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-35136.jpg
Foto: Hanne Juul
Skuespilleren Maibritt Saerens har taget sig tid til at svare på fem hurtige spørgsmål fra BILLED-BLADET.

Hvad skal du lave i sommerferien?

– Jeg kitesurfer, så det skal jeg bruge lidt tid på. Enten ved Vestkysten, hvor mine forældre har et sommerhus, eller i Sejerøbugten, hvor jeg selv har et sommerhus. Og så har jeg aftalt med noget familie, at vi skal på et familieophold sammen med ungerne. Sådan lidt hippieagtigt med dans, yoga og fællesspisning.

Hvornår har du sidst været kisteglad?

– Da jeg holdt min 45-års fødselsdagsfest, og da min datter forleden ikke var i børnehave og sagde: ”Nej, hvor er det dejligt at være hjemme hos dig, mor”.

... og stiktosset?

– Ork, det er jeg tit. Jeg kan blive virkelig rasende. Altså, også så det er alt for meget. Jeg reagerer voldsomt på uretfærdighed. Jeg kan komme en ung mor til undsætning i den anden ende af legepladsen, hvis en person tiltaler hende ubehøvlet.

Hvad ser du i TV?

– Jeg ser faktisk aldrig fjernsyn.

En skuespiller, du beundrer?

– Sidse Babett Knudsen er vidunderlig. Hun har en dejlig spontanitet. Og Meryl Streep kan jeg studere i evigheder. Hun er sindssygt god.

Læs også: Maibritt Saerens om at blive mor

Læs mere om: