27. jan. 2015
Af Malan Joensen

Matadors Marie: Det glæder jeg mig mest til at se, når Korsbæk på Bakken åbner

Kirsten Hansen-Møller i 2003.
Kirsten Hansen-Møller i 2003.
Arkivfoto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kirsten Hansen-Møller, der spillede Marie i TV-serien ”Matador”, glæder sig til at se et bestemt sted fra serien genopstå.

Nu er der ikke lang tid til 30. april, hvor fans af ”Matador” kan gå på opdagelse i TV-seriens omgivelser, når Korsbæk-universet står klar på Dyrehavsbakken nord for København.

Folkene bag ”Korsbæk på Bakken” har spurgt skuespiller Kirsten Hansen-Møller, 72 år, om, hvad hun glæder sig mest til at se, når attraktionen åbner.

Læs flere artikler om "Matador" - klik her

Kirsten Hansen-Møller spillede Marie Hansen, der i ”Matador” er gift med maler Hansen (kaldet ”Fede”) og som hjælper Agnes med at stable sin virksomhed på benene.

- Fornemmelsen af at man kan sidde og holde fest inde i Varnæs’ spisestue, det synes jeg er helt fantastisk, fortæller Kirsten Hansen-Møller til ”Korsbæk på Bakken”s Facebookside.

Kirsten Hansen-Møller, der ifølge Kristeligt Dagblad blev uddannet skuespiller fra Det Kongelige Teaters elevskole i 1965, kendes blandt andet også fra rollen som Rikke i TV-serien ”Huset på Christianshavn”.

Hun er senere gået journalist- og studievært-vejen og har i en del år arbejdet på TV 2 ØST.

Læs mere om: