12. dec. 2014
Af Juliane Olsen

Medie: Joan Collins vil blive slået til ridder

Joan Collins
Joan Collins
Foto: AOP
Skuespilleren Joan Collins vil angiveligt blive slået til ridder den 1. januar 2015.

Den 81-årige "Dollars"-stjerne Joan Collins forventes at få titlen som ”Dame” ved det britiske ”New Year Honours” den 1. januar ifølge flere medier, deriblandt contactmusic.com og Daily Express.

Skuespilleren vil angiveligt få titlen ved en del af den årlige ceremoni, hvor borgere bliver anerkendt for deres hårde arbejde for og bidrag til Storbritannien.

Joan Collins har optrådt på skærmen i næsten 65 år, og i 1997 blev hun hædret med ordenen OBE; ”Officer of the Most Excellent Order of the British Empire”.

Skuespilleren var skeptisk

Men her udtrykte hun samtidig sin skepsis omkring, om hun nogensinde ville blive udnævnt til ”Dame”.

- Jeg har ingen planer om at sigte efter ridderskabet. Jeg ville ikke få det. Jeg har ikke Judi Denchs og Diana Riggs kunstnerskab, sagde hun i 2006 til The Daily Telegraph.

Læs mere om: