22. jan. 2015
Af Hanne Rask

Michèle Bellaiche fik sin mistede pung tilbage

Michéle Bellaiche
Michéle Bellaiche
Foto: Lars H. Laursen
Studieværten Michèle Bellaiche har fundet frem til den ærlige kvinde, der fandt hendes pung.

Michèle Bellaiche har haft en af de oplevelser, man bliver så taknemlig over – selv om det måske burde være en selvfølge: Nemlig at der findes ærlige mennesker derude. TV-værten mistede sin pung under en indkøbstur og fik den leveret tilbage af en kvinde, som hun nu vil takke. Episoden har fået en taknemlig Michèle Bellaiche til at sende en hilsen til alle ærlige danskere.

Michéle Bellaiche ledte efter pungen

I går skrev hun således på sin Facebook: - Der findes heldigvis dejlige og ærlige mennesker i vort lille land. I aftes opdagede jeg, at jeg under min indkøbstur i Fakta havde mistet min pung med alt lige fra dankort og sygesikringsbevis til mit gamle, slidte kørekort (med et mindre kønt billede af en 18-årig ny-udklækket bilist). Jeg kørte straks tilbage til butikken og ledte og spurgte alle kunderne, om de havde set en sort pung. Men forgæves!, skrev Michèle Bellaiche, der siden har fundet frem til damen, der bragte hendes pung tilbage. Da Michèle Bellaiche kom hjem, fik hun nemlig en sms fra sin kollega Morten Resen.

Morten Resen fandt pungen

Han havde nemlig fået en besked fra en kvinde, der havde givet ham besked på at fortælle TV-værten, at hun havde fundet pungen og afleveret den i hendes postkasse. -Jeg fandt hende gennem Morten Resen, der jo havde hendes navn. Men det viste sig, at der er mange, der har det navn, så jeg startede fra en ende af. Hun var meget beskeden, da jeg fandt frem til hende, og hun ville ikke have, jeg kommer forbi med en lille ting til hende, men det gør jeg altså. De fleste mennesker er jo nok ærlige, men jeg tror, der er en tendens til at tænke, at folk har nok i sig selv, derfor bliver man så glad, når man oplever det modsatte. Selv ville jeg nok have afleveret pungen i butikken, hvor jeg fandt den. Hende her kørte helt til min adresse. Det var da vildt sødt af hende, siger Michèle Bellaiche til BILLED-BLADET. LÆS MERE: Michèle Bellaiche er blevet single.

Læs mere om: