15. nov. 2013
Af af Juliane Olsen, Newsdesk, Aller Media

Natasja Crone drømmer om at åbne café

TV 2-værten Natasja Crone kan ind imellem godt drømme om at gå en anden karrierevej.

Hun har lige siden starten af sin journalistiske karriere tilbage i midten af 1990’erne siddet foran skærmen og formidlet de vigtigste nyheder til danskerne.

Men den 43-årige TV2-vært Natasja Crone kan i dag efter tyve år i branchen godt drømme om at gøre noget helt andet.

- Kunne det egentlig være sjovt at åbne en café? Eller skulle jeg hellere åbne min egen butik? Hvad skulle jeg så sælge? Jeg vil ikke fuldstændig afvise, at jeg kunne finde på det en dag, siger Natasja Crone i et interview med magasinet Liv.

LÆS OGSÅ:

Natasja Crone vil noget andet end journalistik

Hun betegner sig selv om en rastløs sjæl, og at der er ikke umiddelbart er andre karriereveje i journalistbranchen, der appellerer til hende.

- Jeg har langt fra nogen færdig plan, men en stor respekt for folk, der gør noget helt andet midt i livet. Jeg æder de historier om folk, der har haft det samme job i 20 år og pludselig springer ud i noget helt andet, siger Natasja Crone.

Natasja Crone tvivler på modet

TV-værten har allerede prøvet kræfter som både sportsjournalist, underholdningsvært og nyhedsvært, men her midt i livet tumler hun med, om hun har modet til at springe ud i noget helt nyt.

- Den slags turnaround er meget fascinerende, men jeg ved slet ikke, om jeg selv ville have modet til det. Det vil tiden vise, siger hun til magasinet.

Natasja Crone blev uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 1996 med praktik på Berlingske Tidende og TV2 og fik sit folkelige gennembrud, da hun i 2000 var vært ved Dansk Melodi Grand Prix.

Læs mere om: