18. feb. 2024
Af Karina Didriksen

Peter Ingemann troede ikke sine egne øjne: Se, hvad han fandt på et italiensk toilet

Peter Ingemann.
Peter Ingemann.
Foto: Claus Fisker
TV 2-værten Peter Ingemann var for nyligt i Italien, og der opdagede han en detalje på et toilet, som overraskede ham.

Peter Ingemann har oplevet mange skøre ting, når han har rejst rundt i verden.

Alligevel måtte han spærre øjnene op en ekstra gang, da han for nylig var i Italien.

Her besøgte Peter Ingemann nemlig et italiensk badeværelse, hvor en særlig detalje sprang i øjnene. Det skriver han i et opslag på Instagram.

Og hvad var det så, den 51-årige TV 2-vært fandt? Ja, det var sørme et USB-C stik, der sad på væggen lige under toiletrullen, så man kan oplade sin telefon.

- Meget kan man sige om Italien! Det er et meget ungt land (grundlagt i 1861). Men, at Italien har badeværelser med et USB-C stik ved siden af WC’et! Ja, det kalder på den dybeste respekt, skriver Peter Ingemann i opslaget, som BILLED-BLADET har lov at bringe.

Han har også delt et billede, der viser, at den er god nok.

Peter Ingemann laver sjov med, at menneskeheden har rykket sig utroligt meget de seneste årtier og slutter af med en morsom sætning.

- It’s one small step for the lokums’ - One giant leap for the iPhones, skriver tv-værten i opslaget.

Herefter ønsker Peter Ingemann alle en god weekend og understreger, at han elsker Italien.

Læs mere om: