5. jan. 2014
Af af Juliane Olsen, IN.dk, Aller Media

Signe Molde: Det er rart at blive ældre

Signe Molde-Amelung
Signe Molde-Amelung
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
TV-værten Signe Molde-Amelung lægger ikke det store i, at hendes krop ændrer sig med alderen.

Det er ikke til at se det, men den 36-årige TV-vært Signe Molde-Amelung har selv bemærket, at hun er ved at blive ældre.

Det er dog noget, som hun for længst har sluttet fred med, og som hun accepterer.

- Smålinjerne i ansigtet kan jeg egentlig ret godt lide. Jeg synes kun, det er rart at blive ældre, og derfor omfavner jeg også, for det meste, det fysiske, der følger med, siger Signe Molde-Amelung til Alt for damerne.

Signe Molde går i det samme tøj

Der er dog et par ting ved sit udseende og helbred, som den kønne TV-vært selv mener, at hun kunne rette op på. Derfor giver hun også sig selv et par gode råd.

- At jeg går for mange dage i træk i det samme tøj. Og jeg skal lære at rette mig op og spise sundere, siger TV-værten.

Signe Molde-Amelung mener dog også, at hun har ret gode egenskaber, som hun får held til at udnytte, når hun er på skærmen i sit arbejde.

- Jeg er heldigvis udstyret med en ret god situationsfornemmelse. Når jeg i fjernsynet indimellem opfører mig, som om jeg ikke ejer nogen, er det meget bevidst, siger hun til Alt for damerne.

Signe Molde-Amelung er gift med journalist, instruktør og manuskriptforfatter Peter Molde-Amelung og mor til de to døtre Evelyn og Penny.

LÆS OGSÅ:

Læs mere om: