Flemming fra Mercur i dramatisk opgør

Flemming

Flemming (Andreas Jessen, t.v.) har løjet for sine forældre og røg i aftenens afsnit ud i et voldsomt opgør med især sin far, spillet af Henrik Birch. Moderen (Susanne Storm) er også skuffet. 

Foto: TV2 Presse

"Mercur" viste søndag aften en juleaften, som de færreste ønsker sig. Flemming ender nemlig i et voldsomt opgør med sin far.

Søndag, 19. marts 2017 - af John Lautrup

"Mercur" badede ikke ligefrem i julefred i aftenens tredje afsnit. Godt nok blev juletræerne tændt i alle hovedfigurernes familier, men årets store aften endte mere eller mindre dramatisk for alle involverede.

Værst gik det ud over Flemming (Andreas Jessen). Han må hen over julemiddagen tilstå over for sine forældre, at han har løjet om sin jura-eksamen.

Han har ikke som påstået bestået med glans. Han dumpede. Dumpede, fordi han har brugt al sin tid på at være med til at etablere Danmarks første kommercielle radiokanal.

LÆS OGSÅ: Mercur - ny, glad TV-serie på TV 2 Charlie

Flemmings store opgør

Det kommer til et kæmpeopgør med faderen, spillet af Henrik Birch. Jurastudiet er i virkeligheden faderens drøm, og nu insisterer han på, at sønnen dropper Mercur og koncentrerer sig om studierne.

Flemming står fast og meddeler til faderens forfærdelse, at han helt opgiver juraen for at blive professionel radiovært.

Andreas Jessen havde også ungdomsoprør

Andreas Jessen har ikke i sit private liv været i nærheden af et lignende faderopgør. Men et lille oprør kan han godt genkende. 

- Jeg kommer fra en meget liberal familie. Min far, som desværre ikke er med os mere, var ejendomsmægler, og min mor er uddannet laborant og arbejder i et medicinalfirma. Jeg havde et ungdomsoprør, da jeg var 14, 15, 16 år, hvor det eneste, jeg ville, var at flytte til Berlin. Og der ville jeg hænge al min streetart op, som jeg rendte rundt og lavede på Nørrebro sammen med en kammerat, som boede der, fortæller Andreas Jessen.

LÆS OGSÅ: Prinsen fra Den anden verden: Jeg bliver ofte forvekslet med min bror

- Jeg er selv fra Søborg. Jeg skulle bare til Berlin at bo, og jeg skulle finde en eller anden gammel, forladt lejlighed, hvor jeg kunne flytte ind. Det var selvfølgelig en romantisk kunstnerdrøm.  

- Jeg malede meget, så det var ikke bare sådan en flygtig idé. Det var en tid i mit liv, hvor jeg bare gerne ville bryde med det der lidt borgerlige liv. Det, tror jeg, der er mange før mig, der har oplevet, siger han. 

LÆS MERE: Andreas Jessen om rollen som far: Jeg er sindssygt lykkelig

Anne-Marie