21. sep. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Efter aftale med familien: Chris Anker Sørensen udgiver bog efter sin død

Chris Anker Sørensen
Chris Anker Sørensen
Foto: Jesper Sunesen
TV 2-profilen Chris Anker Sørensen døde for få dage siden. Nu er en bog om cykelsport skrevet af Chris Anker og hans TV 2-kollega Dennis Ritter på vej.

Chris Anker Sørensen, der døde lørdag efter en ulykke i Belgien, får snart udgivet en ny bog skrevet sammen med vennen og TV 2-kollegaen Dennis Ritter.

Efter aftale med Chris Anker Sørensens familie

Bogen blev færdigskrevet, inden den tragiske hændelse med Chris Anker Sørensen i Belgien.

Forlaget Lindhart og Ringhof, der står bag bogen, fortæller til B.T., at bogen vil blive udgivet den 28. oktober, og at udgivelsen er efter aftale med Chris Anker Sørensens familie.

Mindeord fra Ritter

Dennis Ritter og Chris Ankers fælles bog med titlen ”Verdens 100 bedste cykelryttere 2021” vil blive ændret på ét punkt i forhold til det oprindelige udkast.

Chris Anker Sørensen og Dennis Ritter
Chris Anker Sørensen og Dennis Ritter
Foto: Jesper Sunesen

Forlaget oplyser, at bogen vil indeholde Dennis Ritters mindeord om medforfatteren Chris Anker Sørensen.

En flot årbog

Værket ”'Verdens 100 bedste cykelryttere” er en årbog, som udkom for første gang sidste år, og det var i 2020 også Dennis Ritter og Chris Anker Sørensen, som stod bag arbejdet.

Tilbage i 2009 samarbejdede Dennis Ritter og Chris Anker Sørensen om deres første bog ”Debutantens dagbog”, som handlede om Tour de France.

Nu bliver 2021-udgaven af ”Verdens 100 bedste cykelryttere” Ritter og Sørensens sidste fælles bog.

Læs mere om: