27. mar. 2015
Af Luise Marie Bekker

Mikkel Beha Erichsen vinder ZULU Award: Jeg er overvældet

Mikkel Beha Erichsen
Mikkel Beha Erichsen
Foto: Martin Høien
TV-værten havde slet ikke regnet med at vinde prisen for "Årets Originale TV-program". - Tænk sig: Både BILLED-BLADETs TV-Guld pris OG en ZULU Award siger han stolt.

- Det er enormt rørende, at ZULU-seerne gider at kigge på os. Jeg er meget overvældet lige nu, fortalte Mikkel Beha Erichsen til BILLED-BLADET få minutter efter, at han og hustruen Marian og sønnen Alfred havde fået overrækket prisen på scenen.

"Kurs mod fjerne kyster" fra TV 2 vandt i kategorien "Årets originale TV-program".

De andre nominerede var "Diverse meddelelser" (DR1), "Jeg er Christopher (DR3), "Live fra arkivet" (DR3) og "Turbomodul" (ZULU).

- Tænk sig, både at vinde BILLED-BLADETs TV-GULD-pris (Mikkel Beha Erichsen vandt for årets underholdningsvært, red.) OG en ZULU Award. Det siger altså virkelig noget om, hvor vidt programmet spænder, sagde en tydeligt overrasket "Go' Morgen Danmark"-vært.

Galionsfigur på Havana

- Jeg havde slet ikke regnet med at vinde - jeg var jo oppe imod Christopher, som man må gå ud fra, i højere grad liggere tættere på kanalens målgruppe, sagde Mikkel.

Hans søn Alfred tog imod prisen på scenen med armene over hovedet og takkede for den, og det var så uventet for familien, at de slet ikke havde planlagt, hvordan det skulle fejres i tilfælde af, at de vandt prisen. Men de fandt dog hurtigt ud af, hvor ZULU-manden i metal skal stå.

- Den skal med på havet på Havana. Måske som galionsfigur. Så kan det godt være den ruster lidt, dog, grinede Mikkel.

Læs mere om Mikkel Beha Erichsen og ZULU Awards i BILLED-BLADET.

Læs mere om: