27. jun. 2017
Af Majken Munk

Nikolaj Lie Kaas bliver TV-vært igen

Nikolaj Lie Kaas
Nikolaj Lie Kaas
Foto: Mikkel Russel Jensen/ TV 2
TV 2 kan nu afsløre, at skuespilleren Nikolaj Lie Kaas vender tilbage som vært for ”ZULU Comedy Galla 2017”, som han sidst var vært for i 2012.

Han har med succes været vært for det sjove gallashow ”ZULU Comedy Galla” tre gange før - senest i 2012. Nu vender den verdenskendte skuespiller tilbage i værtsrollen.

Tager tjansen

Torsdag den 31. august vender Nikolaj Lie Kaas tilbage til ”ZULU Comedy Galla”, og den beslutning tøvede han ikke et sekund over.

- Jeg tager tjansen som gallavært. Selvfølgelig! Det er en fornøjelse at være tilbage. Showet er skide sjovt at være med til, og det er et rush at lave TV på den måde, fortæller han i en pressemeddelelse fra TV 2.

Nikolaj Lie Kaas glæder sig

De fleste kender ham fra flere film, men Nikolaj Lie Kaas har tidligere udmærket sig som vært. Her har han ud over ”ZULU Comedy Galla” også stået i spidsen for 75-års fødselsdagsshowet for dronning Margrethe i 2015. Nu ser den erfarne skuespiller frem til at bruge tid sammen med holdet bag ”ZULU Comedy Galla”.

- Min opgave som vært er at få både publikum og seere til at føle sig godt tilpas, samtidig med at showet også skal have noget kant. Jeg glæder mig meget til at være en del af "ZULU Comedy Galla"-familien igen, fortæller Nikolaj Lie Kaas i pressemeddelelsen.

Læs mere om: