4. jun. 2017
Af Casper Nielsen

Ærlige Josefine Passer i ny TV-dokumentar: Det ville jeg sige til far i dag

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-54997.jpg
foto: AOP
Josefine Passer fortæller i ny portrætserie på TV 2 Nord, om sit liv som berømt datter af hele Danmarks Dirch, og hvad hun ville sige til sin far, hvis hun kunne tale med ham i dag.

Josefine Passer har fundet ro i sit liv i Aalborg - med kæresten og soulmaten Lars Henning Lund Eriksen - og som foredragsholder og børnebogsforfatter.

Alt det fortæller hun om i en ny portrætserie "Dirch's datter" på tre afsnit som TV2 Nord Salto sender pinsedag og 2. pinsedag kl. 19.45.

Josefine Passer om sit dramatiske liv

Som datter af Danmarks store komiker og filmstjerne Dirch Passer formede Josefines liv sig i mange dramatiske retninger efter hendes fars alt for tidlige død.

Blandt andet fortæller hun i dokumentarserien ærligt om, hvordan hendes barndom stoppede brat, da hun ringede til overlægen, og fik at vide at hendes far var død.

Dengang var hun blot 14 år.

Succes som børnebogsforfatter

I dag – 51 år gammel - har hun tre børn Mathilde, Louise og Sofia – som også medvirker i udsendelsen med fortællinger om deres mor.

Josefine Passer fortæller om, hvordan hun i dag har fået succes som børnebogsforfatter. Faktisk så meget, at hun har modtaget et takkebrev fra kongehuset.

Kronprinseparret takkede hende for at have tilsendt dem bogen ”Dengang Josefines sutteklud forsvandt”.

Det er syv år siden Josefine traf sin kæreste Lars, som hun i udsendelsen kalder sin soulmate, og siger at hun stadig ”er teenage forelsket i”.

LÆS OGSÅ: Josefine Passer er nyskilt og nyforelsket

Hun arbejder på en ny børnebog, ligesom hun tager ud og holder foredrag på AOF.

Josefine Passer: Ville give far en skideballe

Men Dirch Passers datter ville give meget for at kunne tale med sin far.

- Jeg ville give ham en skideballe, fordi han lod sig udnytte, siger hun.

Alle afsnit af dokumentarserien "Dirch's datter" kan ses på tv2nord.dk

Nyd billederne af Dirch Passer i galleriet herunder:

GALLERI: Dirch Passer (Foto: Aller Media)

Læs mere om: