Badehotellet: Fru Aurland afslører pinligt uheld i soveværelset

foto Jesper Sunesen

En hed sengescene mellem fru Aurland og Hr. Weyse endte med et mindre uheld og en masse grin, da scenen skulle optages.

Mandag, 13. februar 2017 - af Casper Nielsen

Fru Aurland og Hr. Weyse endte igen i samme seng i aftenens afsnit af Badehotellet på TV 2. Men det gik ikke stille for sig, da den scene skulle laves, afslører Cecilie Stenspil nu over for BILLED-BLADET.

-Det er altid en udfordring, at holde masken overfor Jens Jacob Tychsen, for vi spiller jo i et farce-tempo, men i år skulle vi lave en sengescene, hvor jeg skulle smide mig op i hans seng, og midt i det hele klappede den sgu sammen. Den måtte klodses op med nogle æblekasser, siger Cecilie Stenspil.

Affære med sensibel skuespiller

Det er i den større sags tjeneste, at hun som Fru Aurland igen kaster sig ud en affære med den sensible skuespiller, mens hendes mand Hjalmer Aurland medvirker i et radioprogram.

Lille Severin skal nemlig ikke være enebarn, så Hr. Weyse må træde hjælpende til, nu hvor kontorchefen ikke selv kan få børn.

LÆS OGSÅ: Badehotellets Rosalinde Mynster: Her er min kæreste

Hede temperaturer i kulissen

Temperaturen steg i det hele taget en smule for mange af de medvirkende i aftenens afsnit.

Men i studierne i Risby er der dog kommet mere udsugning, så skuespillerne ikke skal lide så meget i deres varme kjoler og habitter.

-Men en dag var det altså rigtig varmt, så vi blev enige om, at vi lige ville gå udenfor ”på terrassen” og få lidt luft. Ja – ”goddav do”. Så trådte vi altså bare lige ud i kulissen, hvor alle de varme lamper står, griner Cecilie Stenspil

LÆS OGSÅ: BADETHOTELLET: Det er synd for Weyse