14. apr. 2016
Af af Lisbeth Grube

Badehotellet hitter også i Sverige

Fie og Molly i "Badehotellet".
Fie og Molly i "Badehotellet".
De svenske TV-seere uddeler roser til ”Badehotellet” efter sæsonafslutningen tirsdag aften i Sverige.

Begejstringen for ”Badehotellet” er ikke kun et dansk fænomen. Også hinsidan hitter TV 2-serien om Fie, Amanda, Molly og alle de andre elskelige karakterer.

Tirsdag aften blev sæsonafslutningen af sæson tre vist på svensk TV, og på TV 4s Facebook-side strømmer det ind med roser. Ifølge tv2.dk er det ord som ”älsker” og ”jättebra”, der går igen, og ligesom i Danmark kan de svenske fans næsten ikke vente på en ny sæson af ”Badehotellet”.

En million svenske seere så det allerførste afsnit af ”Badehotellet” tilbage i 2014, og millionskaren har holdt fast i serien. Historien om det lille, nordjyske badehotel har fået godt fat i det svenske publikum, der ikke er så bekendt med begrebet badehotel.

Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!

Nye optagelser af Badehotellet til juni

Og der er noget at glæde sig til. Til juni begynder optagelserne af sæson fire, og handlingen er nået til år 1931.

- Det er et kriseår. Det betyder noget for personalet, for Molly Andersen og Fies far. 30’ernes krise i Danmark var massiv, og vi har ikke tænkt os at forbigå, hvor voldsom den egentlig var. Men ”Badehotellet” er stadig et badehotel, og gæsterne tager stadig af sted for at holde ferie, har seriens forfatter Hanna Lundblad forklaret til BILLED-BLADET.

LÆS MERE: "Badehotellet" sætter vild rekord

Læs mere om: