12. jan. 2016
Af Casper Nielsen

Badehotellet sender varm hilsen til BILLED-BLADETs læsere

Ena Spottag og Ulla Vejby Kristensen
Ena Spottag og Ulla Vejby Kristensen
Foto: Hanne Juul
"Badehotellet" takker BILLED-BLADETs læsere for tro opbakning.

Næppe var mandagens seneste afsnit af TV 2's ”Badehotellet” forbi, før det glødede af positive tilkendegivelser på BILLED-BLADETs Facebook-side.

Fans af serien bød ind i en tiltagende tråd for at tilkendegive deres begejstring over aftenens afsnit. Men også for at udtrykke deres frustration over nu at skulle vente hele fjorten dage på at få næste ombæring på skærmen.

VIDEO: Alle elsker Badehotellet

På grund af håndbold EM fra Polen er køkkenpigerne Martha og Edith og gæster som Hr. Weyse og lille Kitty Hansen nemlig sendt i skyggen.

Men "Badehotellet" sendte selv en opmuntrende hilsen, der nok kan varme lidt i mørket.

Beskeden lød:

"Vi kommer til at savne jer, men vi vender stærkt tilbage om 2 uger, og dét glæder vi os til!

Heldigvis ser det ud til, at det kun er den ene uge vi skal undvære jer - selvom savnet bliver stort, så er det da altid noget. Tak for al jeres støtte og opbakning.

Håndbolddrengene må tage over

"Badehotellet" er blevet godt en million danske TV-seeres faste mandags hyggeprogram.

Så der bliver noget at leve op til for håndbolddrengene, når det går løs i Polen.

Læs mere om: