24. feb. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Blev næsten overrumplet af svære tanker: Lars Ranthe fik hjælp af to stærke kvinder fra ”Badehotellet”

Lars Ranthe
Lars Ranthe
Foto: Mikael Rieck
Det har haft stor betydning for skuespilleren Lars Ranthe at få gode råd af kolleger fra tv-serien ”Badehotellet”. Det fortæller han om i et nyt interview.

Efter sin fars død rundede Lars Ranthe 50 år, og i dag er han 54.

Det gik efter faderens død for et par år siden for alvor op for Lars, at det lakker mod enden, uden at man kan gøre noget ved det.

I tiden efter sin 50-års dag blev de tanker så nærværende for Ranthe, at de næsten overrumplede ham

Det fortæller han i et interview med magasinet Ud & Se.

Han omlagde sin livsstil og begyndte at dyrke mere motion og stillede sig selv eksistentielle spørgsmål.

Ranthe fik gode råd af venner fra "Badehotellet"

Han søgte også råd hos ældre kolleger som Birthe Neumann og Sonja Oppenhagen, som han spiller sammen med i TV 2-serien ”Badehotellet”, og de kunne forsikre ham om, at der med alderen følger livserfaring, som er det hele værd.

Lars Ranthe, Birthe Neumann og Sonja Oppenhagen
Lars Ranthe, Birthe Neumann og Sonja Oppenhagen
Foto: Mikael Rieck

Da han selv mærkede efter i sit eget system og oplevede balancen, som følger med livserfaringen, fandt Ranthe en indre ro.

- Jeg har en følelses af at lande og blive voksen. Det er summen af mit liv, siger Lars Ranthe blandt andet i interviewet med Ud & Se.

Læs mere om: