12. feb. 2016
Af Juliane Olsen

Cecilie Hother om hormonlidelse: Det har påvirket mig meget

Cecilie Hother
TV-værten Cecilie Hother er medstifter af skønhedsklinikken Cerix, der udbyder behandlinger til PCO-ramte kvinder.
Lars H. Laursen
TV 2 Fri-værten Cecilie Hother har i mange år døjet med uønsket hårvækst i ansigtet som følge af hormonlidelsen PCO.

Den 37-årige TV-vært Cecilie Hother står i forbindelse med åbningen af sin skønhedsklinik Cerix frem med noget, hun har skjult det meste af sit liv.

Cecilie Hother fik nemlig konstateret hormonsygdommen PCO (polycystisk ovariesyndrom, red.), da hun var i midten af 20'erne. Lidelsen er årsagen til, at hun i mange år har lidt af uønsket hårvækst i ansigtet.

- Det har påvirket mig helt ekstremt, og det gav mig en kronisk dårlig samvittighed, fordi jeg brugte mit ansigt til at lave TV, sagde Cecilie Hother til BILLED-BLADET ved åbningen af klinikken.

SE BILLEDERNE: Cecilie Hother har fået ny hårfarve

Hjerteblod er drivkraften

I dag er Cecilie Hother ikke længere genereret af hårvæksten, og hun ønsker nu at give sin viden videre til andre kvinder i samme situation.

Cerix udbyder forskellige PCO-behandlinger og skønhedsbehandlinger som rynkereducering, fedtreduktion og permanent hårfjerning.

- Det er rent hjerteblod, der er drivkraften. Det har været et mål for mig i mange år, og derfor er det også en rigtig stor dag for mig, sagde Cecilie Hother.

Cecilie Hother vil hjælpe kvinder

Efter TV-værten er stået frem med sin historie i forbindelse med åbningen af klinikken, har hun fået mange henvendelser fra kvinder i samme situation.

Cecilie Hother er nu rigtig glad for at kunne tilbyde dem et sted at gå hen for at få hjælp til deres gener i forbindelse med PCO.

Cecilie Hother understreger dog samtidig, at hendes TV-karriere stadig har stort fokus, selv om klinikken nu også er blevet et af hendes projekter.

Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!

Læs mere om: