7. jul. 2017
Af Helle Skram de Fries

Claudia Rex overvejer comeback i Vild med dans

Claudia Rex
Claudia Rex
Hanne Juul
Efter to års pause overvejer dansestjernen Claudia Rex at vende tilbage til ”Vild med dans”.

En knæskade tvang den populære danser Claudia Rex til at trække sig fra TV2's underholdningsprogram ”Vild med dans” i 2014.

Her stod hun sammen med skuespiller Johannes Nymark i finalen overfor Sara Maria Franch-Mærkedahl og Silas Holst.

Claudia Rex og Johannes Nymark fik en 2. plads og lige efter hviskede Claudia Rex til BILLED-BLADET ”Jeg stopper i ”Vild med dans”.

Klar til start

Den knæskade, hun døjede med er nu behandlet.

- Fysisk er jeg klar til at deltage igen, og jeg vil også rigtig gerne. Jeg er blevet spurgt, men jeg overvejer stadig, fortæller Claudia Rex til BILLED-BLADET og uddyber:

- Det er meget tidskrævende at være med i ”Vild med dans”, og hvis jeg skal være med, vil jeg gøre det ordentligt. Sådan er jeg, og det skylder man også sin partner.

Kæresten hepper

Den dygtige danser har fået tilbuddet om at deltage i den kommende sæson, og Claudia Rex lægger ikke skul på, at hun er meget fristet.

- Det kunne været sjovt at være med, og jeg elsker programmet, jeg skal bare være helt sikker på, at jeg kan få det passet ind.

- Og hvis det lykkes, regner jeg da med min kæreste kommer og hepper, griner Claudia Rex, der danner par med skuespiller Pelle Emil Hebsgaard.

Vandt med Joachim Ingversen

Claudia Rex debuterede i ”Vild med dans” i 2009, hvor hun fik en 9. plads sammen med sangeren Basim.

I 2010 blev hun nummer 4 med fodboldspilleren Patrick Wozniacki, i 2011 nummer 2. med bokseren Patrick Nielsen.

I 2012 vandt Claudia Rex med TV-værten Joachim Ingversen. I 2013 blev det til en 4. plads med fodboldspiller Mads Laudrup og i 2014 en 2. plads med skuespiller Johannes Nymark.

Og nu kan vi måske se hende igen i den 14. sæson af "Vild med dans", der starter til efteråret.

Læs mere om: