26. feb. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Det vrimler med stjerner fra Badehotellet: Se alle billederne fra gallapremierens røde løber

Stjerner ankommer til gallapremiere på "Badehotellet"
Flere end 50 af skuespillerne fra "Badehotellet" deltager i den stjernespækkede gallapremiere på "Badehotellet" mandag aften. Se alle billederne fra deres ankomst til den røde løber herover.

Mange har i ugevis ventet på, at det skulle blive søndag den 3. marts, for her er ”Badehotellet” nemlig tilbage på TV 2 med spritnye afsnit.

Allerede mandag aften kan en heldig skare få lov til at se de første afsnit før alle andre. Den 26. februar vises afsnit 1-3 i Imperial, for her holder TV 2 gallapremiere i anledning af sæsonpremieren sidst på ugen.

Det er første gang nogensinde, at der afholdes gallapremiere på ”Badehotellet”. Årsagen er, at den kommende sæson af successerien er den sidste, og man ønsker at slutte af med et brag.

Mange af skuespillerne bakker i den grad op, og ifølge gæstelisten er der flere end 50 af skuespillerne fra de 10 sæsoner af ”Badehotellet”, som deltager i gallapremieren.

Også de mange bag kameraet, som har været med til at gøre TV 2-serien til en succes, er inviteret.

Se billederne af de mange ”Badehotellet”-stjerners ankomst til den røde løber i galleriet herover.

Læs mere om: