25. okt. 2017
Af Laura Dalgård Hansen, Majken Munk

Din guide til den nye sæson af Norskov

Tv-serien Norskov er tilbage, og der venter en masse drama forude.

Det var egentlig besluttet, at Norskov skulle være en serie på bare en enkelt sæson.

Men nu kan fans af serien, som blev kåret til Årets nye TV-program til BILLED-BLADETS TV-GULD-fest, godt glæde sig. Der kommer alligevel en sæson 2.

Hver torsdag kan du følge Bonden, Jackie og alle de andre i TV 2's Norskov.

- Alle har bakket op, og alle er med igen og vil være med igen. Spillerne har været sindssygt loyale – også mens vi alle gik og ventede, har de holdt deres kalendere åbne, fortæller seriens producer Jesper Morthorst.

Otte måneder efter

I den nye sæson vender vi tilbage til Norskov otte måneder efter, vi sidst forlod beboerne. Bonden har fået en narkodom på 14 år, og sidder bag tremmer, mens hustruen Claudia pludselig står på egne ben.

Vi vender tilbage til en by, der er præget af forandringer og splid - Norskov er i opbrud.

Bliv opdateret på Norskovs beboere og bliv klar til den nye sæson i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: