19. okt. 2017
Af Karina Didriksen

Hans Pilgaard: Det letteste i livet er ikke altid det rigtige

Hans Pilgaard.
Hans Pilgaard.
Foto: Lars H. Laursen
TV-værten Hans Pilgaard har altid tilstræbt at være ærlig, og han holder foredrag for at inspirere folk til at se nærmere på deres eget liv.

Hans Pilgaard lever livet fuldt ud, og han rejser land og rige rundt for at holde foredrag, der kan inspirere folk.

Foredragene handler blandt andet om, at man selv er med til at påvirke, hvordan man lever sit liv.

- Mit motto er, at det letteste i livet ikke altid er det rigtige. Nogle gange skal man skilles eller sige sit job op, siger Hans Pilgaard til BILLED-BLADET.

Har betalt prisen for ærlighed

54-årige Hans Pilgaard føler selv, at han efterlever sit motto.

- Jeg har altid tilstræbt at være ærlig, og det har den pris, det har. I og med, at jeg selv er blevet skilt, så har jeg betalt den ultimative pris for ærlighed, erkender TV-værten og fortsætter:

- Men det betyder ikke, at det er let at være ærlig. Det er jo nemmere at have en affære end at fortælle sin ægtefælle, at man vil skilles.

I BILLED-BLADET nr. 42 kan du læse et interview med Hans Pilgaard om hans nye værtstjans, livet efter et kræftforløb og om forholdet til ægtemanden Jobbe.

Læs mere om: