18. apr. 2023
Af Liz Rørsig

Heidi Frederikke Sigdal afslører: Derfor var jeg med i Vild med dans

Heidi Frederikke Sigdal og Michael Olsen.
Heidi Frederikke Sigdal og Michael Olsen.
Foto: Hanne Juul
Da Heidi Frederikke Sigdal deltog i “Vild med dans” sammen med Michael Olsen, havde hun et helt særligt mål.

“Go’morgen Danmark”-værten Heidi Frederikke Sigdal er glad for, at hun deltog i “Vild med dans” sidste år og har stadig kontakt med dansepartneren Michael Olesen.
– Han er blevet min gode ven, og vi matcher virkelig godt på det menneskelige plan og har samme humor, fortæller Heidi Frederikke Sigdal til BILLED-BLADET.

– Det var en kæmpe oplevelse for mig at medvirke og noget af det mest selvudviklende, jeg nogensinde har gjort. Formålet for mig var ikke at lære at danse, men at kaste mig ud i noget utrygt og alligevel overvinde det, siger TV 2-værten.

– Jeg prøver at sige til mine børn, at hvis der er noget, man ikke kan, må man øve sig, eller hvis der er noget, man er bange for, må man prøve at være en del af det og se, om man kan komme over det. Min børneopdragelse bed mig i haserne, hvis jeg ikke selv kastede mig ud i dansen. Jeg var ved at dø af skræk hver fredag og var stiv som et bræt, men jeg overvandt det til sidst, og det var formålet for mig, lyder det fra Heidi Frederikke Sigdal.

Læs mere om: