11. nov. 2017
Af Lisbeth Grube

Husker du Morten og Peter? Morten fylder 41 år

Morten Jensen og Peter Palland.
Morten Jensen og Peter Palland.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Den ene halvdel af hjertevennerne Morten og Peter fejrer fødselsdag lørdag.

Fredag var det Mortensaften - og i dag, lørdag, er det så Mortens dag!

Fylder år

Morten Jensen, den ene halvdel af det populære vennepar Morten og Peter, fylder nemlig 41 år. Knap to måneder efter Peter Palland også fyldte 41.

De to gæve gutter med Downs syndrom, som vandt danskernes hjerter på TV, har fulgtes ad hele livet.

Drengene mødtes i vuggestuen, og da de var teenagere, blev seerne inviteret indenfor i deres verden og venskab på TV. Journalisten Nick Horup var manden bag de herlige TV-dokumentarer, hvoraf den første blev vist på TV 2 for 26 år siden.

Dejlig julefrokost

I dag er venskabet til Nick intakt, og den fælles julefrokost er en fast tradition.

BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med fødselsdagen!

Læs mere om: