3. mar. 2024
Af Karina Didriksen

Husker du? Sådan sluttede det for Amanda og løjtnanten i Badehotellets sæson 9

Anton Rubtsov og Amalie Dollerup fra "Badehotellet".
Anton Rubtsov og Amalie Dollerup fra "Badehotellet".
Fotomontage: Mike Kollöffel / TV 2
Kærlighedshistorien mellem hotelejeren Amanda og løjtnant Kiessling fik en åben slutning i sæson 9 af ”Badehotellet”.

Det er to år siden, at ”Badehotellet” sidst rullede over skærmen på TV 2, og nu er serien endelig tilbage med sæson 10.

Det er måske ikke alt, der står helt frisk i erindringen, når det gælder den forrige sæson, og hvordan det sluttede for karaktererne, heriblandt Amanda og hendes tyske løjtnant.

Da vi tog afsked med Amanda i sæ­son 9, fik kærlighedshistorien mellem hotelbestyreren og Uwe Kiessling en åben slutning.

Han var blevet anholdt og anbragt i Grove-lejren i Jylland, da han forsøgte at komme op til hotellet for at se Amanda.

Man så, at Amanda be­søgte ham og fortalte, at han var far til hendes lille datter, Frida.

Derefter blev Uwe ført væk i fangelejren, mens Amanda så hjælpeløst til.

Sæson 10 foregår året efter, i sommeren 1946, og her fortsætter historien mellem Amanda og Uwe.

Amanda vil gøre alt for at se sin elskede Uwe igen, og hun drømmer om at samle familien. Om det lykkes, må vi vente og se.

Amanda og Uwe spilles af 37-årige Amalie Dollerup og 36-årige Anton Rubtsov.

Sæson 10 af ”Badehotellet” sendes søndage kl. 20.00 på TV 2. Serien kan også ses fra morgenstunden på TV 2 Play.

Læs mere om: