6. okt. 2023
Af Karina Didriksen

Hvor pinligt! Karina Frimodt kommer med indrømmelse om Kasper Fisker

Kasper Fisker og Karina Frimodt.
Kasper Fisker og Karina Frimodt.
Foto: Hanne Juul
”Vild med dans”-stjernen Karina Frimodt har fået den tidligere fodboldspiller Kasper Fisker som dansepartner, og det har medført en sjov samtale.

Kasper Fisker havde godt gang i karrieren som fodboldspiller, da han i 2021 måtte stoppe øjeblikkeligt på grund af en slem knæskade.

Siden da er han blevet influencer og podcastvært, og han kan derudover opleves som en af nydanserne i sæson 20 af ”Vild med dans”.

Kasper Fisker har fået Karina Frimodt som partner, og da de skulle lære hinanden at kende, måtte den professionelle danser komme med en pinlig indrømmelse.

Hun blev nemlig noget overrasket, da Kasper Fisker fortalte hende, at han i en periode på tre år spillede for Brøndby IF.

- Jeg har været inde og se Brøndby-kampe, men jeg vidste ikke, at Kasper spillede på banen, indrømmede Karina Frimodt med et grin, da BILLED-BLADET mødte parret på et pressemøde.

- Ja, det er jo fedt, når ens dansepartner siger, at hun har set Brøndby-kampe, men ikke kan huske mig, indskød Kasper Fisker med et glimt i øjet.

35-årige Kasper Fisker afslørede også en anden udtalelse fra Karina Frimodt, som var en lille smule pinlig!

- Hun siger, at hun har danset med en anden landsholdsspiller på et tidspunkt (John Faxe, red.), men jeg har jo ikke spillet på landsholdet!, udbrød Kasper Fisker med et grin.

Her ses parret på dansegulvet under program 2 af "Vild med dans".

OPGAVE: Vild med dans 2023Kasper Fisker & Karina FrimodtSTED: VermundsgadeJOURNALIST: Laura Dalgård Hansen og Nikolaj BondeFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20230929
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: