23. aug. 2021
Af Karina Didriksen

Ibi Støving om nyt job: Det havde jeg aldrig forestillet mig

Ibi Støving.
Ibi Støving.
Foto: TV 2
Tv-værten Ibi Støving skal stå i spidsen for et nyt underholdningsshow på TV 2.

46-årige Ibi Støving skal styre showet, når TV 2 til efteråret har premiere på deres nye underholdningsshow “Hvem holder masken?”.

Her skal der gættes med hjemme fra stuerne, når 10 kendte danskere hver uge går på scenen og synger iført forklædning.

- Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle være vært på et underholdningsprogram, hvor ikke engang jeg ved, hvem hovedpersonerne er! Det bliver så sjovt, og jeg glæder mig helt vildt til at dele gættelegen med resten af Danmark, siger Ibi Støving til TV 2.

Sønnen er fan

Hvem, der har sagt ja til at være med i den danske version, er hemmeligt, og ikke engang værten Ibi Støving ved, hvem der er med:

- Det her underholdningsprogram minder på ingen måde om noget show, jeg har set før! Det er spektakulært og enormt fascinerede med de vildeste udklædninger, man kan forestille sig, siger hun til TV 2 og fortsætter:

- Både min søn og jeg har set den svenske version og er blevet helt opslugt af mysteriet om, hvem der gemmer sig bag udklædningerne. Ligegyldig om man er barn, ung eller voksen, så er hemmeligheder noget, der bare må opklares - og så er hele showet i sig selv en kæmpe fest!

Ibi Støving har tidligere haft værtstjansen på programmer som ”Paradise Hotel” og ”Date mig nøgen”.

Læs mere om: