14. sep. 2014
Af Karina Didriksen

Jan Fog: Sådan kobler jeg af

Jan Fog.
Jan Fog.
Foto: Martin Høien
Ejendomsmægleren tager ud at sejle, når han trænger til at slappe af og komme lidt væk.

Jan Fog har et travlt job som ejendomsmægler, men han finder altid tid i kalenderen til at slappe af og sejle en tur i sin båd.

- Det er rigtig vigtigt at koble af en gang imellem, og jeg synes selv, at jeg er rigtig god til at koble af. Det gør jeg, når jeg tager ud og sejler og pakker det hele væk ind i et skab inde i hjernen, siger Jan Fog til BT og tilføjer:

- For man kan ikke lade sine batterier op, hvis man ikke kobler af.

Holder formen ved lige

Hvor andre måske kobler bedst af ved at sætte sig i sofaen med en god bog i hånden, så har ejendomsmægleren fra TV2’s ”Liebhaverne” brug for at være mere aktiv.

- Jeg skal bruge mig selv, og jeg får mere energi ved at koble af. Jeg gør meget ud af at holde formen og ikke falde sammen, så jeg ikke ligner en på 65 - som jeg jo er. Men det vigtigste for mig er mit hoved, og det kobler af, når jeg får de oplevelser, jeg gør, når jeg er ude at sejle, fortæller han til avisen.

Læs mere om: