23. mar. 2019
Af John Lautrup

Jes Dorph-Petersen fylder 60 år: Sådan fejrer han dagen

Jes Dorph-Petersen
Jes Dorph-Petersen i BILLED BLADETs røde stol
Foto: Martin Høien
Jes Dorph-Petersen er glad for, at han med alderen er blevet bedre til at hvile i sig selv og nyde det, han har.

Jes Dorph-Petersen har omsider i en alder af 60 år fundet ro i sit liv. Selv om der nok er en hel del larm og stort ståhej i disse dage, hvor Nordisk Film TV har fejret ham med en kæmpe reception, og hvor han i dag - på selve dagen - holder en middag for familie og venner.

Jes Dorph-Petersen hviler i sig selv

- Det fede ved at blive 60 er, at først nu kan jeg virkelig mærke, at jeg er blevet voksen. At jeg så også er blevet halvgammel er en anden sag, men nu er jeg nået dertil, hvor jeg har gjort det meste af det, jeg skulle i mit arbejdsliv. Og sådan har jeg aldrig tænkt før. Jeg er ikke længere på vej mod noget. Jeg har det skægt, hvor jeg er, og føler ikke, at jeg mangler at nå noget.

- Jeg er med en kliché blevet bedre til at hvile i mig selv og hygge mig med det, jeg har, siger Jes Dorph-Petersen i BILLED BLADETs røde stol-interview, som blev bragt i bladet, der kan købes fra torsdag den 21. marts.

Fortæller om depression og alkoholmisbrug

Og netop i BILLED-BLADETs røde stol fortæller han om sin vanskelige barndom med en psykisk ustabil og alkoholiseret mor, sine mange år som hele Danmarks mr. News, sin depression og sit alkoholmisbrug, sin kæreste og sine planer for tilværelsen som pensionist.

- Jeg har altid været skidegod til at være doven. Sove til middag, drikke kaffe, gå en tur. Så jeg tror, jeg bliver rigtig god til ikke at lave ret meget. Med god samvittighed. Det glæder jeg mig til. Jeg forstår ikke dem, der skal have gang i alle mulige projekter, siger han blandt andet.

Pensionen er dog ikke nært forestående. Han nyder sit værtsjob på "Go' aften Danmark" og ser par år frem ad gangen.

Læs det 10 sider lange og ærlige interview med Jes Dorph-Petersen i den røde stol i denne uges BILLED-BLADET, der er på gaden netop nu.

Læs mere om: