14. okt. 2016
Af af Ole V. Hansen

Kirsten Siggard og Thomas Evers: Trænede slowfox i Spanien

Kirsten Siggaard, Thomas Evers Poulsen
Kirsten Siggaard, Thomas Evers Poulsen
Foto: Jerónimo Alba
Kirsten Siggaard skulle optræde til Oktoberfest på Costa del Sol - og Thomas tog med, så vigtige træningstimer ikke gik tabt. Tyrolerhatten får vi dog næppe at se i aftenens slowfox

Hvis der skulle snige sig en ekstra portion solskin ind i dansen, når Kirsten Siggaard og Thomas Evers i aften leverer deres bud på en slowfox, er det måske ikke så mærkeligt. I løbet af ugen tog parret nemlig en hurtig afstikker til Costa del Sol i Spanien, hvor solen stadig skinner varmt og lækkert. Men det betød ikke, at Thomas og Kirsten drev den af på stranden i det sydspanske.

Kirsten Siggaard: Sveden drev

- Thomas og jeg dansede ikke – vi terpede og terpede, så sveden drev. Ja, jeg tror kun, jeg lod ham hvile fødderne i charterflyet fra Kastrup til Málaga. Det ville jeg trods alt ikke byde de øvrige passagerer, griner Kirsten Siggaard inden aftenens slowfox. – Hvert sekund skulle udnyttes, når nu TV 2 havde været så generøse at invitere min dansepartner, Thomas Evers Poulsen, med til den spanske solkyst, hvor jeg havde tre koncerter. – Men Thomas elsker åbenbart at få sved på panden. Selv den dag, hvor han skulle flyve tilbage til København sidst på formiddagen, stod han parat med danseskoene klokken 7 om morgenen. Skønt han aftenen forinden – iført ægte tyrolerhat – havde fulgt mig på vej, da jeg i dirndl-kjole skulle optræde ved den lokale Oktoberfest i Torre del Mar, afslører Kirsten, der i en snæver vending også kunne have spurgt Katrine Bonde til råds. – Hun har egen danseskole og været med i ”Vild med dans” tre-fire gange. Og er ikke alene min mands niece, men også min guddatter!

LÆS MERE: Kirsten Siggaard om "Vild med dans": Folk siger, jeg er sej

Læs mere om: