9. dec. 2023
Af Karina Didriksen

Kresten og Mia fra Kærlighed hvor kragerne vender deler lykkelig nyhed: Er blevet forældre

Kresten og Mia fra "Kærlighed hvor kragerne vender"
Kresten og Mia fra "Kærlighed hvor kragerne vender"
Foto: Martin Høien
Parret Kresten og Mia, som fandt kærligheden i tv-programmet ”Kærlighed hvor kragerne vender”, er blevet forældre for første gang.

Kresten Malmstrøm Petersen fandt den store kærlighed, da han medvirkede i ”Kærlighed hvor kragerne vender” i foråret.

I TV 2-programmet forelskede han sig i Mia Lyngø Rasch, og siden da er det gået stærkt.

Mia flyttede hjem til Kresten, i sommer afslørede de, at Mia var gravid, og nu er de så blevet forældre for første gang.

Det er Mia, som afslører den lykkelige nyhed i et opslag på Instagram.

Her har hun delt et billede af en lille babyhånd, der holder fast i en pegefinger.

Til billedet skriver Mia blot datoen ”7. december 2023” og to blå hjerter.

Parret blev altså forældre til en dreng i torsdags og kan nu se frem til den første jul som en lille familie på tre.

I oktober skrev Mia i et opslag på Instagram, at hun bare ventede på, at lille William skulle gøre sin ankomst. Dermed afslørede hun, at parret ventede en søn.

Om den lille dreng virkelig skal hedde William, fremgår ikke af Instagram-opslaget.

Læs mere om: