8. aug. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Landmand søger kærlighed har været en succes: Se de 9 par, som stadig er sammen

Jørgen og Kirsten, Nicoline og Thomas, Claus og Nicoline. 
Jørgen og Kirsten, Nicoline og Thomas, Claus og Nicoline.
Foto: Kaspar Wenstrup, Lars Horn, Lars H. Laursen
"Landmand søger kærlighed" har været en stor succes for mange af deltagerne i de indtil videre ni sæsoner. Herunder kan man se og læse, hvem der stadig danner par.

TV 2 og Lene Beier har taget hul på endnu en sæson af ”Landmand søger kærlighed”, og hele seks singler er klar til forhåbentlig at møde deres eneste ene i programmet.

Der er gode chancer for, at det lykkes for nogle af dem, for hidtil har programmet haft en ganske pæn succesrate, hvis man ser på, hvem der stadig er sammen. Få overblikket herunder:

Ole og Sigrid mødte hinanden i allerførste sæson af ”Landmand søger kærlighed”, og her ni år efter danner de stadig par. Til deres begges ærgrelse, fortæller de til TV 2, har de desværre ikke har fået nogen børn sammen, men Sigrid har datteren Amalie på 17 år med sin eksmand.

23.08.2016. Sigrid og Ole, kendt fra TV2s tv-serie "Landmand søger kærlighed"BilledBladet - Journalist - Ken Richter Foto Claus Fisker
Ole og Sigrid
Foto: Claus Fisker

Søren og Henriette mødte ikke som sådan hinanden i programmet, for i sæson to datede hun nemlig en anden landmand, Thomas. Henriette blev dog valgt fra, og da hele holdet efterfølgende blev inviteret til Reality Awards, mødte hun landmanden Søren, der var med i samme sæson. I dag er de både blevet gift og forældre til sønnen Viggo.

Søren fra "Landmand søger kærligheden"
Søren
Foto: Flemming Jeppesen

Michael og Vibeke, også kaldet Vibse, mødte hinanden i sæson tre, og hurtigt blomstrede følelserne hos den generte landmand. Siden dengang er parret blevet forældre til sønnerne Markus og Lukas. Derudover har Vibse endnu en søn fra et tidligere forhold.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-01/landmand-0119-1-1.jpg
Vibse og Michael
Foto: Jeppe Michael Jensen

Niels og Katrine mødte hinanden i forbindelse med optagelserne til sæson fem, og i dag er de blevet forældre til sønnen Villy.

Blu. Landmand søger kærlighed. Hos Niels Sørensen. Stoholmvej 32, 7840 Højslev.
Niels og Katrine
Foto: Anders Brohus/TV 2

Jørgen og Kirsten havde også succes i femte sæson, og det elskede par blev hurtigt seerdarlings. I dag bor de sammen på hans gård.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-01/20190909-wen-jorgen-og-kirsten-10-2.jpg
Kirsten og Jørgen
Foto: Kaspar Wenstrup

Thomas og Nicoline fandt også melodien i sæson fem i ”Den unge landmand”, som blev sendt på TV 2 Play. Parret blev hurtigt forældre til datteren Marie, men for to år siden mistede hun livet i en tragisk ulykke. Siden har de fået sønnen Svend.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-01/20221124_lho8205-2.jpg
Nicoline, Thomas og sønnen Svend.
Foto: Lars Horn

Stine og Niels mødte hinanden i sæson syv af ”Landmand søger kærlighed”, og selv om hun ikke var meget for at finde en yngre mand, kunne hun ikke stå for Niels. Sidste år blev parret gift, og tidligere på året blev de forældre til lille Frida.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-01/reality-awards-2022-305-18mar22-3.jpg
Stine og Niels
Foto: Søren Jul Lamberth

Leif og Tina fandt sammen i sæson ni af ”Landmand søger kærlighed”, og i dag bor de sammen på hans landsted på Fyn.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-01/leif-og-tina-landmand-soger-kaerlighed-57-18oct22_1sl0313-1.jpg
Tina og Leif
Foto: Søren Jul Lamberth

Claus og Nicoline mødte også hinanden i sæson ni af datingprogrammet, og i dag bor de sammen på hans vingård ved Haslev.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-01/20221025_lhl1579.jpg-1-1.jpg
Claus og Nicoline
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: