Lisbeth Østergaard har født

Birger Storm / BILLED-BLADET

Lille Viggo er kommet ud til mor og far, Lisbeth Østergaard og Ralf Christensen, efter en ’god fødsel’

Fredag, 13. marts 2015 - af Lene Skriver Bak

Klokken 8.30 fredag morgen kom lille Viggo til verden og dermed blev Go’aften Danmark-værten Lisbeth Østergaard mor for første gang.

- Alle har det godt. Vi er trætte og meget glade. Det var en god fødsel, og det var nogle søde damer, der hjalp mig, siger Lisbeth Østergaard til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Vi er ved at revne af stolthed over at have begået sådan en fin lille mand.

Den lille dreng, der vejer 3406 gram og er 51 centimeter lang, har sort hår, fortæller den stolte mor. 

LÆS MERE: Lisbeth Østergaard: Derfor skal min søn hedde Viggo

På sin instagram-konto fortæller Lisbeth Østergaard den glade nyhed med dette billede, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe

 

 

LÆS MERE: Lisbeth Østergaards alsidige stil