22. jul. 2014
Af af Charlotte Hallbæck

Lisbeth Østergaard slidt af at stå op midt om natten

Lisbeth Østergaard
Lisbeth Østergaard
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Som vært på Go’morgen Danmark er Lisbeth vant til at stå op midt om natten. Men jobbet slider på kroppen.

Vi kender 34-årige Lisbeth Østergård som den altid morgenfriske vært på TV2’s Go’morgen Danmark. Men for at hun kan nå at være på plads i studiet, inden programmet starter, skal hun stå op klokken 03.20. Så derfor er hun meget påpasselig med at få søvn nok. Det fortæller hun til træningsmagasinet Move.

- Hvis jeg ikke sover nok, er jeg allerede bagud, når jeg møder. Jeg er gnaven, føler mig stresset og har ikke noget overskud. Når jeg har søvnmangel, er det ligesom at have tømmermænd. Min krop er helt fucked, fortæller Lisbeth Østergård.

Læs på femina.dk, hvorfor Lisbeth Østergård selv mener, hun er en hidsigprop, når hun kører bil

Dårlig samvittighed

Så ved hun nemlig også godt, at den er gal, når hun, i samme øjeblik, hun træder ind på Hovedbanegården, hvor TV2 sender fra, får lyst til noget usundt.

- Det er svært at sige fra, når de duftende, nybagte kanelsnegle fra Lagkagehuset og croissanter fra 7-Eleven kalder på mig, for jeg har jo fortjent det, fordi jeg er stået tidligt op. Der er altid morgenbord på redaktionen, og selv om der også er skyr og frugt, er det ikke det, jeg har lyst til. Hvis der i løbet af dagen ikke kommer slikskåle frem, kan du tro, jeg ved, hvor slikket gemmer sig, siger Lisbeth Østergård, der får dårlig samvittighed på de dage, hvor hun falder for meget i med det søde og fede.

Får hun derimod sover nok, og det gør hun heldigvis de fleste nætter, kan de usunde fristelser bare komme an.

- Jeg er blevet nazi med min søvn, ellers kan jeg ikke holde til det arbejde, jeg har. Det slider sindssygt hårdt på kroppen at stå op midt om natten, selv om det kun er tre-fire gange om ugen, siger Lisbeth Østergård til Move.

Læs på femina.dk, hvorfor Ibi Støving græd hele vejen, da hun løb maraton

Læs mere om: